Lidt mere end en personlig assistent…

Som personlig assistent og støtte ind i din forretning, ser jeg dig som det hele mennesker du er og den energi du udstråler.

Det viser ikke kun noget om, hvordan vi driver din forretning autentisk og de gaver du har at bidrage med til verden, det viser også noget om din arbejdslivsbalance, dine styrker og svagheder som selvstændig – for dem har vi alle.

Vi er hele mennesker, med sjæl, krop, tanker og følelser – og jeg er udover at være din kollega, din it-supporter og din sparringspartner også din følelsesmæssige aflastning når tingene udfordrer.

Jeg har erfaring med at være selvstændig siden 2001, hvor jeg stiftede min aller første forretning som var et rengøringsfirma.

Min store interesse har altid været hvordan vi bidrager til verden med det vi er og har at give. Det reflekteres også i min baggrund som HR konsulent og som selvstændig Earth Wisdom guide og Restorativ yogalærer- og terapeut.

Jeg har lært rigtig meget gennem årene om alt det praktiske i forhold til at drive en forretning, om at gøre drømme til virkelighed og ikke mindst hvad det vil sige at følge impulser og energi, og overkomme de personlige og følelsesmæssige blokeringer i det selvstændige liv.

“Jeg har startet
Ground & Growth,
fordi det var den personlige form for assistance, som jeg selv manglede, i min forretning YogaBØFLEN”

– Ditte Brændgaard

Mission & Vision

Min mission med Ground & Growth er at være det ekstra batteri ind i din hjerteforretning, så du kan lykkedes med det du drømmer om for dig selv og vores jord.

Min vision er, at alle der har en passion for at bidrage til højere bevidsthed på jorden på den ene eller anden måde, må modtage al den hjælp der er nødvendig og blive en ligeværdig stemme på de digitale platforme – for mere frihed, fred og forbundenhed.